Nope. Det er finneren. De går altid med kniv.

Finder selv ud :)

Mvh Bjørn

Hvad er din pointe? Veje sviner. Det ved vi, og når vi ved det, kan vi jo lige så godt anlægge nogle flere (?). 

Men spændende perspektiv: hvis Coop med denne øvelse kan reducere plastikforbruget med 169 tons om året; hvor mange tons CO2 kan vi så reducere med, hvis indholdet i pakkerne med hakket kød bliver 10 gr., 50 gr. eller 100 gr. mindre?

kan forklare hvordan disse sorteringsalgoritmer virkede ?

Det kan jeg ikke, men Donald Knuth har et helt bind om det emne. Men altså man kan jo ikke smide dele af sine data ud ved sortering, så meget af det må gå ud på at bruge baggrundslagre (magnetbånd eller måske fastpladelager) bedst muligt. Bedst kan dække tidsforbrug og vel også slid på bånd. Et magnetbånd har ikke godt af at blive kørt frem og tilbage alt for mange gange. Og det afhænger af antallet af poster og deres størrelse. Der må ryge en masse mellemresultater ud på baggrundslagre, når man splitter sine data op i mindre grupper, som man KAN sortere i hovedlageret. Og så kan man flette dem i større og større grupper. 

De sorteringsalgoritmer, man normalt viser (bobbelsort, quick-sort), har sjældent baggrundslageret med.

Evt. kan man pille sorteringsnøglerne ud sammen med datas placering i filen, og så bare sortere nøglerne. Og læse dem i den rigtige rækkefølge og finde hver post frem (fræs på båndstationen). 

Den engelske Wikipedia synes at have en meget omfangsrig gennemgang. 

Af og til hedder tingene lidt forskelligt. 

Og så er der de meget morsomme (spaghettisort, Stalin-sort, VW-sort). 

Jeg kan lide Elon Misk’s tilgang til teknik: stil spørgsmål til alt. Derfor kan han lave billigere rumraketter.

Ad tog: det givne er de lagte skinner, delvis de etablerede stationer. På et givet tidspunkt har passagererne dels et rejsemønster, dels et ønske om at rejse. Det er ikke mejslet i granit at de eksisterende forhold er de bedste. Måske kan der, baseret på undersøgelse af ønsket rejsemønster, laves ændringer som endog optimerer den mulige teknologi. Gennemgående tog skal tilgodese “flest mulige”, men kan ikke tilgodese alle. Derfor må det være et åbent, relevant, spørgsmål HVOR knudepunkter / skiftepunkter skal være.

Det kræver ikke megen fantasi at se hvor central Fredericia er. Er gennemgående tog her, hele døgnet, et MUST, eller er der andre løsninger ? Måske bare to daglige gennemgående tog (til ældre og svagelige) til hoveddestinationerne.

Artiklens kort lægger op til tilsvarende nytænkning - baseret på nærmere passageranalyser.

Hernede i de syddanske farvande hvor vi historisk har megen iltsvind er vi iår ramt af alt det biologiske materiale der røg i vandet under  stormfloden  ,her hvor jeg færdes  røg der 5km levende hegn og  fra 1 til 20 meter bred 10 til 15 meter høj klint i vandet plus et stort stykke af gendarmstien, man kan se toppen af store træer i vandet 20 til 50 meter fra kysten, derudover et par sommerhuse og fritidsbåde forsvandt fuldstændig ,jeg undrer mig at man ikke her nævner en sammenhæng med  tidlig algevækst og iltsvind ,når så meget biologisk materiale ligger langs kysten og rådner.

Men landbruget er jo allerede i gabestokken , det er vel mest praktisk bare at tæve videre på dem ,ikke at det løser noget.